– bliv medlem og støt

06-11-14: Foredrag med tidl. journalist Poul Jørgensen

Foreningen Fredensborghusenes Venner inviterede i samarbejde med Danes Worldwide til et spændende foredrag med tidl. journalist Poul Jørgensen.

Torsdag, den 6. november kl. 20.00 i Fredensborghusenes Saxild-sal.

Skærmbillede 2014-09-16 kl. 07.12.22

Kongelige gemakker og bonede gulve forvandlet til TV-studie.

Poul Jørgensen har været med fra dag 1, da man i Danmark skulle finde ud af, hvad fjernsyn var, og hvordan man kunne bruge det.

Han har beskæftiget sig med områder indenfor underholdning, erhvervsstof med landbrug som speciale, dokumentarprogrammer om samfundet, reportager fra ind og udland, indenrigspolitik, Christiansborg og var i mere end 10 år nyhedsoplæser på TV-Avisen.

Gennem mange år – siden 1960 – har han beskæftiget sig med reportager fra alle de store begivenheder i Kongehuset, interviews med de kongelige både i Danmark og i udlandet. Mange af de store begivenheder er netop foregået i Fredensborg.

Poul Jørgensen fortæller her om de mange store begivenheder i Kongehuset, som han har været med til at tilrettelægge for fjernsynet, de fleste gange i samarbejde med Kongehuset. Vi hører om de mange forberedelser, der går forud for, at vi derhjemme kan sætte os og følge med i festlighederne. Igennem de mange år, har Poul Jørgensen ligeledes været med på mange officielle statsbesøg, som regentparret har foretaget i udlandet.